Jakker til al slags vejr

En jakke er ikke bare en jakke. Der er stor forskel på materiale, åndbarhed, længde, tykkelse og formål. Hos os finder du den rette jakke til al slags vejr, så du altid er klædt på til det foranderlige, danske vejr. Nogle af vores jakker er bedre egnet til sommervejr end efterårsvejr, og andre jakker er bedre til regn og blæst end sne og kulde.

 

Er du den aktive type, eller er du mere stillesiddende i hverdagen?

Det er vigtigt at medtænke dit aktivitetsniveau, inden du investerer i en ny jakke. Hvis du cykler til og fra arbejde hver dag, bør din jakke være praktisk, åndbar og eventuelt vandafvisende, dog uden at gå på kompromis med mode og stil. Tager du derimod bilen eller offentlig transport på arbejde, bør din jakke være varmere og behøver ikke at være helt så praktisk. Her på siden kan du finde et stort udvalg af damejakker til alle slags formål, uanset om du har behov for en praktisk jakke til et højt aktivitetsniveau eller en mere elegant frakke til hverdag og fest.